For et stykke tid siden snakkede jeg med en ven om det at “leve i nuet”. Vi er ret uenige om, hvad begrebet betyder og skal betyde. Man taler om at leve i nuet, ikke at spekulere over hvad der kommer, og dermed opnÃ¥ en større livskvalitet. Det menes, at man tænker for meget over tingene, og bliver mere bange for hvad der kan ske, end at glæde sig til det der sker. Jeg har den holdning, at man ikke kan leve i nuet, da man altid pÃ¥ en eller anden mÃ¥de planlægger fremtiden og altid ser frem til de ting man skal. At leve i nuet er for mig, at nyde et øjeblikket - at være tilstede.
I gÃ¥r sÃ¥ jeg et par minutter at “reimers” talkshow, hvor Lisbeth Dahl pÃ¥stod at hun lever i nuet, og ikke tænker pÃ¥ hvad der er forude. Det tror jeg bare ikke er muligt - er det bare mig? Efterfølgende kom Simon Kvam med hans betegnelse af folk der “lever i nuet” - Carpe Diem svin! En hÃ¥rd, men ogsÃ¥ lidt komisk betegnelse, som giver god mening for mig.
Alt for mange prøver at leve i nuet, i stedet for bare at leve. hvorfor prøve at være, hvis man ikke er? Jeg er lidt træt af at høre om folk, der prøver at ændre deres inderste. Altså ændre måden de betragter og lever deres liv på. Hvorfor? Selvfølgelig kan man blive et bedre menneske og opnå en bedre livskvalitet, ved at ændre på sin hverdag, men jeg tror ikke på, man kan ændre sit menneskelige fundament på kommando. Det ændrer sig selv med tiden, hvis man ønsker det.
Nyd livet, tænk fremad og vær tilstede!
Job
Blog
